Natlinse Pige Med Logo

En metode til at korrigere dit syn, uden brug af briller eller kontaktlinser om dagen.

Dette helt uden at få laseroperation af øjnene.

 

Denne metode kan bruges af mange mennesker. Den kaldes for orthokeratologi, ortho-k, sove linser eller Natlinser.

 

Her er 10 ting der gode at vide om natlinser:

 

 

  1. Hvad er Natlinser?

 

Natlinser er speciel designede gas permable kontaktlinser (formaste linser) som bruges om natten. Mens du du sover, ændrer linserne stille og roligt krumningen på øjets forside(hornhinden) så du kan se klart den følgende dag når kontaktlinserne fjernes.

 

  • Primært til korrektion af nærsynede, men også bygningsfejl og langsynethed. I visse tilfælde kan også gammelmandssyn (presbyopi)

 

  • Kan også bruges til at bremse progressionen af nærsynethed hos børn.

 

 

Der findes flere forskellige laboratorier, der laver disse kontaktlinser. Alle kontaktlinser bliver individuelt fremstillet efter et topografisk billede.

 

Kun højt iltgennemtrængende materialer, som er FDA godkendte bruges til fremstilling af Natlinser.

 

  1. Hvad er kornea korrektions terapi?

 

For at simplificere, bruger vi her Natlinser til at beskrive alle kornea korrektions terapi linser. De forskellige laboratorier bruger forskellige designs til at ændre hornhindens (kornea) facon. Målet er altid at du kan bruge linserne om natten og se om dagen. Din Optometrist vil afgøre, hvilken type som passer bedst til dine øjne.

 

  1. Hvor lang tid varer effekten af Natlinserne ?

 

Du vil have et acceptabelt syn, uden briller eller kontaktlinser i en dag eller to, hos nogle personer kan det holde længere. For at få det bedste resultat skal du anvende dine Natlinser hver nat.

 

  1. Hvilke syns problemer kan Natlinserne korrigere?

 

Natlinserne bruges mest til at korrigere nærsynethed. Generelt kan natlinserne korrigere op til – 6.00 dioptrier.

 

Natlinserne kan også anvendes til nogen former for bygningsfejl, langsyn

 

  1. Hvem er gode kandidater til Natlinser ?

 

De fleste mennesker med mild til moderat nærsynethed (med eller uden mild bygningsfejl) er gode kandidater til Natlinser.

 

Fordi man kun ændrer hornhindens krumning midlertidigt, er der kun en minimal risiko med brug af metoden. Man kan altid stoppe brugen af Natlinserne, så vil du skulle bruge briller, kontaktlinser eller laseropereres når din nærsynethed kommer igen.

 

Børn og unge, som gerne vil være brille/ kontaktlinse – fri, men er for unge til laseroperation.

Mennesker som ikke er kandidater til laseroperation, af forskellige årsager, eksempelvis tørre øjne.

Mennesker der udøver kontaktsport eller arbejder i meget støvede miljøer.

 

  1. Hvilket resultat kan du opnå med Natlinser ?

 

De fleste kontaktlinsetilpassere vil normalt gå efter 6/6; 1,0 eller 20/20 syn (det som i daglig tale kaldes for 100 % syn) efter behandlingen (Dette er vores målsætning hos Privatsyn). Kørekort kravet til almindelig personbilkørsel er 6/12;  0,5 eller 20/40.

 

 

 

  1. Hvad kan du forvente, når du starter med Natlinser ?

 

Vi vil som kontaktlinsetilpassere starte med at udmåle kurveforløbet på din hornhinde, med et topografisk

Instrument. Hos Privatsyn har vi to forskellige. Dette er en smertefri procedure, som tager nogle minutter og laver et topografisk billede ( ligesom et højdekort) af dine øjnes overflade.

 

Der vil blive taget en grundig synsprøve, så vi er har et godt udgangspunkt. Der vil også blive foretaget en undersøgelse med et stereomikroskop, for at se om øjenomgivelserne er som de skal være.

 

Der findes prøvelinser, som man kan afprøve den samme dag i Kliniken, for at se om synsevnen bliver forbedret.  Vi hos Privatsyn bestiller en specieltilpasset prøvelinse efter de topografiske billeder.

 

Kontaktlinserne kontrolleres ved udlevering, efter de er kommet hjem fra laboratoriet. Passer prøvelinserne, bliver man instrueret i håndteringen af linserne. Herefter får man linser med hjem til at sove med. Morgenen efter kommer man til kontrol for at se om det går som det skal.

 

Du skal have en serie af kontroller for at se om prøvelinsen laver den rigtige styrke. I nogle tilfælde vil der undervejs skulle bruges flere kontaktlinser for at få den maksimale korrektion.

 

Når du starter med at anvende Natlinserne, vil du nogle gange kunne mærke dem i øjnene. Men typisk efter at have anvendt kontaktlinserne vil komforten øges.

 

 

  1. Hvor lang tid tager det for at få maksimum effekt af Natlinserne ?

 

Der er mange faktorer, som afgør det. Men specielt størrelsen af nærsynetheden og bygningsfejlen, du har inden du starter behandlingen er afgørende.

 

Nogle mennesker har et godt syn efter den første nat eller to. I nogle tilfælde, især ved højere styrker, kan der gå op til et par uger for maksimal korrektion. Hvor lang tid det tager er også afhængigt af hornhindens stivhed.

 

 Indtil dine øjne er fuldt korrigeret, vil du kunne opleve lidt sløret syn, blænding og halos omkring lys. I nogle tilfælde kan det være at der skal bruges nogle midlertig kontaktlinser.

 

  1. Hvad koster det ?

 

Du kan se vores priser her                                                                                                                          

Basistest 60 minutter                                                                                                                                                           1240,00                                                                                                                                                                                                          

Afprøvning af linser -inklusive prøvelinser og kontroller i hele prøveperioden (1-2 md)             3900,00      

Abonnement inklusive kontroller. Pris pr. måned                                                                                                    425,00 

                         

 

  1. Hvad sker der, hvis jeg stopper med Natlinserne ?

 

Hvis du stopper med Natlinser vil hornhinden gå tilbage til den oprindelige facon. Tidshorisonten er afhængig af dine hornhinders stivhed.

 

Vælger du at få laser opereret dine hornhinder skal du vente optil et par måneder.


Ortho K Hjemmeside
Links:
www.con-lens.dk(Dansk kontaktlinse leverandør)
www.enseyes.dk( Kontaktlinse leverandør)
http://en.wikipedia.org/wiki/Orthokeratology(Netleksikon, engelsk)
http://okglobal.org/index.html(Amerikansk fagorganisation)
http://www.ortho-k.net/(International oplysningsside, engelsk 
http://www.visionsurgeryrehab.org/(Amerikansk hjemmeside om hvad kan der gøres når LASIK operation ikke helt lykkes)
Top