Slip for briller, tørhed og irritation i løbet af dagen med natlinser.

Natlinser er et godt alternativ til briller og almene kontaktlinser, da der således ikke bæres nogen korrektion i løbet af dagen. Dette betyder ophør af gener som f.eks. tørre øjne, kløe og fremmedlegemefølelse i forbindelse med allergi, mistede eller tabte kontaktlinser, duggede eller regnvåde briller og gør det muligt at bevare et skarpt og stabilt syn dagen igennem.   

Natlinser er en kontaktlinse, der korrigerer synet samtidig med at den kan medvirke til at bremse udviklingen af nærsynethed. Natlinserne sættes i om aftenen inden sengetid og tages ud om morgenen. I løbet af natten korrigerer de synet således at briller eller linser ikke er nødvendigt i løbet af dagen. 

 

Virkningen af natlinser 
Linsen er designet til at gøre den midterste del af hornhinden fladere. En affladning af hornhinden vil gradvist reducere mængden af nærsynethed og bygningsfejl.
Om morgenen fjernes linsen og synet vil herefter opleves skarpt. Natlinser er således et sikkert og sundt alternativ til laserkirurgi. 
Stoppes brugen af linserne, vil hornhinden over tid vende tilbage til sin naturlige form. Natlinser giver typisk over 16 timers effekt ved min. 6 timers søvn.

 

Hvem kan bruge natlinser?

Natlinser korrigerer bedst styrker mellem -0.50 og -6.00, samt cylinder op til -2.50. Højere styrker er ikke udelukket og kan godt laves, men succesraten er bedst indenfor overnævnte parametre. 

Natlinser kan være en særlig fordel for følgende:

  • Børn og voksne, der ønsker at slippe for bæring af briller eller konventionelle kontaktlinser i løbet af dagen.
  • Børn hvis nærsynethed vokser meget hurtigt. Forskning har vist at brugen af denne type linser kan begrænse udviklingen af nærsynethed. Læs mere om fordelene for børn natlinser til børn her.
  • Personer med aktiv livsstil og som dyrker sport.
  • Personer hvis erhverv ikke er foreneligt med briller eller kontaktlinser, som f.eks. støvede miljøer eller hvor beskyttelsesbriller bæres. 
  • Personer der oplever problemer med tørre øjne eller tørhed i forbindelse med bæring af andre kontaktlinser.
  • Som alternativ til laseroperation.

 

Priser for forløb
Forundersøgelse til kontaktlinser koster 1380,-

Ved forundersøgelsen udmåles styrker, der udmåles kurveforløbet på hornhinden med et topografisk instrument. Dette er en smertefri procedure, som tager nogle minutter og som giver et topografisk billede af hornhinden. Der forventningsafstemmes og informeres herefter om det videre forløb.
Der tegnes abonnement på linserne ved tilpasningen, hvis linserne ønskes afprøvet. Vi gør dette, da det er et speciallavet produkt, dvs. linserne indkøbes af klinikken ved bestilling. Eventuelle rettelse af linserne indgår i dette abonnement.

 

  • Abonnement ligger mellem 430,- og 490,-
    Dette afhænger af styrkerne, der udmåles under tilpasningen.

 

  • Abonnementet er over ét sæt linser, samt to halvårlige kontroller. Mistes en linse eller ønskes et ekstra sæt, kan dette tilkøbes.

 

  • Binding er ét år, da dette er ’levetiden’ på linserne. Abonnementet kan opsiges med en måneds varsel, forudsat at linserne betales ud på anden vis.
Top