Øjnenes anatomi er fascinerende og kompleks. Jeg vil her prøve at beskrive deres opbygning uden gå i detaljer.
Øjenlågene
Jenlag Hjemmeside
Øjenlågenes hovedopgave er at servicere øjnene så vi kan få et klart billed af omverden.Vi starter med at beskrive øjenlågene og nogle af deres funktioner.

Øjenvipperne beskytter mod sollys og partikler.
Hver gang vi blinker skifter vi tårefilm. Øjenlågene udskiller her nogle forskellige sekreter til tårefilmen. I de meibomske kirtler bliver der udskilt lipid(olie) og via conjunctiva (slimhinden) bliver der udskilt mucin (slim). Samtidig pumpes  tårefilmen ud, som løber ud gennem næsen. Det er derfor at næsen begynder at løbe når vi eksempelvis græder.
Vi blinker ca. hver 12. sekund hele dagen igennem.
  
Tårefilmen
Tårefilmens funktion er at fugte øjne, ernære hornhinden, rense op i øjnene for døde epithelceller og andre urenheder.
Den består af 3 lag:
Lipidlaget (olie): Er laget som har den egenskab at det holder på tårerne, for at den ikke fordamper eller falder sammen.
Trefilm
I vandlaget findes der næringsstoffer som er med til at give energi til cellerne i hornhinden og forsvarsstoffer mod mikroorganismer.

Vandlaget: Er det tykkeste lag det bliver dannet i en kirtel som ligger oppe under øjenhulen ud mod øret.
Vandlaget bruges også som kølevæske til at nedkøle hornhinden.
 Mucinlaget (slim): Er det lag som renser hornhinden og slimhinden for urenheder døde celler og partikler. mucinen danner en beskyttene hinde rundt om urenhederne, hvorefter vi kan fjerne det som en lille geleklat i øjenkrogen.
  
Hornhinden
Hornhinden er det organ, der har den højste styrke af alle øjets brydende medier, den samler mere end 2/3 af lyset. Så den har stor betydning i forhold til hvilken styrke man skal have i sine kontaktlinser eller briller.
Den består af 3 cellelag og 2 membraner. 
Cornea Crosssection
Epithelcellelaget: Det yderste lag  udskiftes hele tiden for at holde hornhinden klar. Fungere på samme måde som når speedway kører udskifter glasset på deres briller når de kører.
Bowman´s membran: Eller ydre grænsemembran består af collagen fibre som er med til at hornhinden kan fastholde sin facon.
Stromaet: Hornhindens tykkeste lag består for det meste af collagene fibre som ligger i et fint mønster. Denne del af hornhinden virker som en svamp, så hvis ikke der bliver pumpet vand væk konstant, vil fibrene ikke ligge i det fine mønster mere og hornhinden vil blive uklar.
Descemet´s membran: Eller indre grænsemembran servicere det inderste lag.
Endothelcellelaget: Det inderste lag består af 1 lag. Hovedet opgaverne er at pumpevæske væk, samt at give resten hornhinden næringsstoffer.
 
Foreste kammervand
Foreste kammervand giver næring til endothelcellerne og transportere vandet væk fra hornhinden.
Regnbuehinden
Ch11f1
Regnbuehinden (iris): Virker som en lukker i et kamera. Når der er meget lys bliver de små og når det er mørkt bliver de store. Det er derfor natdyr har store pupiller, så der kan komme meget lys ind.
Men pupillerne bliver også større når vi ser noget på lang afstand og mindre når vi kommer ind på kortere afstand.
Linsen
Linsens funktion er at den skal stille skarpt på den givne afstand vi kigger på. Det gør den ved at ændre på faconen. når den ser på noget tæt på gør den sig tykkere og på længere afstand gøre sig tyndere. dette gøres ved at der trækkes i nogle tråde, som hedder zolunatråde, der er fæstnet til en ringmuskel. De 2 linser skal stille skarpt samtidig på den genstand vi kigger på. Det vil sige at når vi kigger til siden skal den ene linse gør sig tykkere end den anden, især når vi kiggere i de nære miljøer, som vi efterhånden bruger mange timer om dagen.
 Glaslegemet
Glaslegemet funktion er at holde nethinden på plads og at øjet kan holde sin facon.
Nethinden
Nethinden(retina): Bruges til at sende de informationer vi får fra omverden, videre til vores hjerne som derefter bearbejder dem så vi kan forholde og agere efter det.
De består af 2 hovedtyper af modtagere stavceller og tapceller.
Stavceller: opfatter lys/mørke og bevægelser. Disse celler er meget lysfølsomme, men de kan ikke danne et klart billede. Stavcellerne fylder det meste af nethinden.
Tapcellerne: Findes i 3 forskellige typer. En til hver af farverne rød, blå og grøn. Det er dem vi bruger når vi skal se farver og når vi skal se klart. Det vil sige at disse celler bruger vi i lys når vi læser og ser fjernsyn. Området hvor størstedel  af disse celler befinder, sig er på størrelse med spidsen af en kuglepen. Dette område kaldes fovea centralis, som er del af området der hedder macula.
I nethinden har vi også et område, hvor vi intet kan se det kaldes “den blinde plet” det er her at alle nervetrådene går ind til hjernen.
 
Top