• En hovedpinehistorie
    Jeg har igennem efterhånden mange år haft tilbagevendende hovedpine, som har været lokaliseret forrest i hovedet/omkring øjnene. Det seneste år er det bare blevet værre og værre, især er hovedpinen kommet i forbindelse med, at jeg har dyrket motion (spinning).
    Efter et særlig slemt anfald, som faktisk fik mig til at indstille motionen, gik jeg til lægen.

    Han mente, at det var spændingehovedpine (sådan oplevede jeg det godt nok ikke...). Han mente dog også, at jeg for en sikkerheds skyld skulle gå til øjenlægen for at få målt trykket i øjnene.

    Efter mange forgæves forsøg på at komme igennem til øjenlægen på telefonen, mødte jeg op for at få en tid.
    Første ledige tid var i november måned (vi skriver her maj måned ) - men lægen tog mig ind til et lynhurtigt tjek af trykket og konstaterede, at det var helt i orden.
    Så langt så godt, men det fjernede ikke min hovedpine...

    Jeg gik så til optikeren for at høre, om de havde nogen forslag til, hvad jeg kunne gøre - og de foreslog selvfølgelig en synsprøve.
    Jeg fik så testet mit syn. Undervejs fortalte jeg, hvorfor jeg var kommet, om hovedpinen, øjenlægen, lægen. Optikeren konstaterede ved målingen, at mit nærsyn havde ændret sig noget, på en måde hun 'ikke lige kunne forklare', og gik videre uden i øvrigt at kommentere mine oplysninger.

    Hendes konklusion blev, at jeg skulle have en kvart stærkere briller på det ene øje - kort fortalt.
    Jeg fik bestilt nye glas til mine briller - dyre glas, da jeg har uindfattet stel og glidende overgang.
    Hun anbefalede mig også at få nye skærmbriller.

    Så bad jeg om optikerbesøg på min arbejdsplads. Efter nogle dage blev jeg kontaktet af Peter Danner, som kom forbi, lyttede(!) da jeg fortalte grunden til, at jeg havde bedt om skærmbriller, og som så på mindre end to minutter konstaterede, at jeg har både samsynsproblemer óg skjult skelen. Begge ting, der burde være opdaget, hvis nogen ellers havde kigget efter det.

    Og omsider begyndte det så at gå fremad
    Han henviste mig til Privatsyn, og jeg kom til en nærmere umdersøgelse hos Torben, som bekræftede Peters konklusioner og som forsikrede mig om, at de ting kunne løses og at det ville afhjælpe min hovedpine. Det ville kræve noget træning af øjnene samt prismer i mine brilleglas.

    Jeg gennemførte træningen over nogle uger. Det var ingen sag, øvelserne var lige til at gå til og ganske sjove, og det krævede kun få minutters indsats hver dag. Og jeg var top-motiveret
    Sammen med en midlertidig prisme på mit ene brilleglas gjorde øvelserne, at min hovedpine var VÆK i løbet af få uger!! Hvilken lettelse...

    Det var straks lidt værre med de brilleglas, jeg allerede havde bestilt. Optikeren var ikke lige indstillet på at erkende, at hun ikke havde gjort sit arbejde godt nok.
    Men her fik jeg stor hjælp af Peter og Torben, som hver især havde nogle telefonsamtaler med hende. Til syvende og sidst lod hun handelen gå tilbage - og jeg fandt mig en anden optiker.

    Når jeg tænker på, hvor meget mine hovedpiner hæmmede mig og hvor lidt, der skulle til for at få dem til at gå helt væk - så kan jeg kun undre mig over, at der ikke er mere fokus på simple øjenproblemer som årsag. Og at behandling for dem ikke er alment tilgængelig og GRATIS.

    Venlig hilsen Lone

    Lone Københavns Private Synsplejeklinik

  • Hvad nu hvis...
    ... jeg ikke var blevet henvist til Privatsyn.

    For et par år siden faldt jeg med min 1 årige søn på noget is på en p-plads. Jeg havde ham på armen og knaldede baghovedet i isen uden at tage fra, så det var et seriøst slag. Ved faldet brækkede min søn benet, så opmærksomheden var naturligvis på ham og jeg ignorerede det faktum, at et par minutter uden bevidsthed godt kunne være indikation på en hjernerystelse.

    Efter mange måneder med voldsom hovedpine, koncentrationsbesvær og problemer med at fokusere på skærmen, konstaterede min kiropraktor, at problemet var mere omfattende end hendes behandlinger kunne løse og henviste mig til Finn. Han kunne med det samme konstatere, at det voldsomme slag havde fået mit syn fuldstændig ud af "normal" gænge. Efter den indledende undersøgelse var jeg på klinikken til 5 samsynstræninger med dagligt hjemmearbejde imellem træningerne. Da forløbet var slut efter et par måneder var symptomerne stort set forsvundet og jeg kunne igen passe mit liv på almindelig vis.

    Det er ærligt talt lidt skræmmende at tænke på, hvor jeg var endt, hvis ikke min kiropraktor havde kendt til Privatsyn.

    Med ønsker om stor og snarlig udbredelse af det vigtige budskab,

    Anne

    Anne Købehavns Private Synsplejeklinik

  • Synsproblemer ifm hjernerystelse kan afhjælpes!
    I januar 2009 slog jeg hovedet og fik jeg det, jeg dengang beskrev som "en mindre hjernerystelse", men som skulle give mig symptomer i 1 1/2 år. I dag er jeg tæt på at være helt rask igen, hvilket jeg bla tilskriver den behandling jeg modtog i Københavns Synsplejeklinik.

    Uheldet skete to måneder før jeg gik på barsel fra mit job som psykolog. Jeg hverken besvimede, kastede op eller havde hukommelsestab, hvilket fik en neurolog til at sige, at der kunne sættes spørgsmålstegn ved, om det kunne defineres som en ægte hjernerystelse.

    Mine symptomer var nu ægte nok: hovedpine, en altomfattende træthed, følelse af at hovedet "sandede til" og i sidste ende en "klap der gik ned", hvis jeg udsatte mig for en for stor belastning (som fx 5 minutters snak). Jeg var ekstremt følsom overfor lys og lyde, kunne ikke klare for meget bevægelse og så havde jeg ikke mindst nogle markante synsproblemer. Jeg kunne ikke holde øjenkontakt særlig længe ad gangen og det var ekstremt ubehageligt at bevæge øjnene / flytte fokus. Det bedste for mig var fuldstændig mørke, så jeg lå meget af tiden med en flymaske, som tog alt lys. Jeg hverken så TV, brugte computer, læste eller hørte radio, og jeg talte kun meget begrænset i telefon.

    Min store bekymring i starten var, hvordan jeg ville kunne klare en fødsel to måneder senere, og jeg søgte professionelt råd ift om jeg skulle få kejsersnit. Men både en fødselslæge og en neurolog anbefalede en almindelig fødsel, da de ikke mente, det ville forværre symptomerne. Jeg fik senere at vide, at al overanstrengelse forlænger bedringsprocessen.
    Jeg fødte normalt, og selve fødselen gik godt, men jeg er sikker på, at det har haft negativ indflydelse på min bedring. Ikke mindst de natlige amninger i mange måneder efter. Men det var et vilkår, jeg måtte indstille mig på og få det bedste ud af.

    I korte træk lå jeg bogstaveligt talt i min seng 22 timer i døgnet de første 5 måneder. Kun afbrudt af toiletbesøg og spisning samt lidt blid fysioterapi og 10 minutters gåtur om dagen. De næste 5 måneder oplevede jeg en langsom fremgang, men som næsten ikke kunne mærkes.

    Ang. synsproblemerne forhørte jeg mig med flere læger. Min egen læge kendte klogt nok sine begrænsninger og henviste mig videre til en neurolog. Jeg nåede at se 3 neurologer, hvor kun den ene kunne give mig en smule, jeg kunne bruge til noget. Men alle mente ikke, der var noget i vejen med mit syn, "Det var bare en udtrætning af hjernen".

    Næsten 1 år efter hørte jeg ved et tilfælde om bogen "Skjulte Lidelser", hvor optometrist Torben Helstrup havde skrevet et kapitel om øjenmotorisk koordinationssvigt ved hovedtraumer. Jeg tog kontakt til Torben og fik testet mit syn. Det viste sig, at jeg havde mistet evnen til at fiksere, hvilket forklarede mange af mine symptomer.

    Jeg startede i et forløb henover tre måneder, hvor jeg skulle lave forskellige øvelser hjemme. I starten kunne jeg klare 5-7 sekunders træning om dagen. Det var hårdt, men jeg var meget motiveret for at fortsætte kampen, nu hvor jeg endelig kunne gøre noget selv. Under forløbet var Torben Helstrup en stor mental støtte for mig, og det var så motiverende at høre, at det ikke bare var mig, der var pivet, men at jeg havde en reel samsynsproblematik, som kunne afhjælpes!

    Torben forberedte mig på, at jeg ved en bestemt øvelse ville opleve, at "noget faldt på plads". Og ganske rigtigt: pludselig havde jeg genoprettet evnen til at fiksere, og fra den dag oplevede jeg markant bedring i forhold til de fleste af mine symptomer.
    Jeg havde stadig lidt problemer med lyde, ligesom trætheden ikke var helt væk, men forskellen fra før var til at mærke, og jeg oplever, at det stadig bliver bedre uge for uge.

    Jeg kan varmt anbefale behandlingen til alle, som oplever synsforstyrrelser efter en hjernerystelse.

    Caroline Københavns Private Synsplejeklinik

  • I familiejournalen nr. 46 fra 15 november 2010 efterlyser en person ”LB” om gode forslag til afhjælpning af gener, som hverken læge eller hospital har kunnet afhjælpe.

    Jeg har selv for henholdsvis 6 og 5 år siden været ude for kraftig hjernerystelse og piskesmæld. Jeg var fyldt med et virvar af ubalancer, føle og synsforstyrrelser og gik til mange forskellige alternative behandlingsformer – uden den store effekt – men så henviste en akupunktør mig til en optometrist, da hun opdagede mine synsforstyrrelser. Jeg gennemgik et synstræningsforløb i løbet af nogle måneder med god effekt. Træningen består af nogle øvelser der træner øje og øjenmuskler ved hjælp af simple værktøjer og teknikker. Man træner selv derhjemme, - og jeg skal fortsat af og til træne for ikke blive svimmel og få kvalme.

    Du er velkommen til at give min erfaring videre. Det er befriende at blive det med synsforstyrrelserne kvit. Desværre er der ikke så bred kendskab til denne effektive træning. Venlig hilsen

    Aase

Top