Synspunkt: Sundhedsvæsenets behandling af spændingssymptomer som stammer fra samsynsfejl er i 2. division.
Der er desværre rimelig godt belæg for påstanden. Den nuværende fremgangsmåde baserer sig på materiale fra 1966.
Siden da er der kommet meget ny viden, som kræver fortolkning og efterfølgende implementering i kliniske handlinger.
Klinikken arbejder med udgangspunkt i en model som passer med vores nuværende videnbase. Vi har gjort det i mange år, og har erhvervet omfattende specialkompetence i træningsbehandling.
Det skarpe skyts:
Se fx Cochrane biblioteket (http://www.thecochranelibrary.com/view/0/index.html). Søgeord ”Binocular Disorders”

***************************************************************

Introduktion

Evnen til at rette begge øjne mod samme fikseringspunkt styres af seks muskler omkring hvert øje. Evnen til at se tydeligt styres af fokuseringsmusklerne inde i øjnene. De to systemer er krydsforbundet og udgør tilsammen den såkaldte nærrefleks.
Det betyder, at fokuseres en tekst tydeligt i læseafstand, så drejer øjnene normalt automatisk cirka halvvejs indad mod læsematerialet. Herefter finjusterer en anden mekanisme øjnenes position til det præcise fikseringspunkt.
Øjnenes startposition (hvileposition) bestemmes af den grundspænding (tonus) der er i musklerne. Afhængig af hvilke komponenter i samsynet som udgør det svage led, kan man ændre responsen på tre grundlæggende måder:
Metoder
  • Manipulation af nærrefleksen (passiv behandling): Her anvender man en brillestyrke som er for stærk eller svag - i forhold til den normale styrke. For at se tydeligt skal man nu fokusere anderledes end hidtil, og den efterfølgende automatiske virkning fra nærefleksen bliver så større eller mindre. Metoden anvendes især til personer som har en kraftig nærrefleks. Positive brilleglas (over normal styrke) sænker fokuseringsbehovet, og dæmper derved øjnenes indaddrejning. Omvendt, virker negative brilleglas (over normal styrke) sådan, at fokuseringsbehovet øges og øjnene drejer nu mere indad. Metoden har en begrænset anvendelse, fordi vedvarende kraftig fokusering i sig selv kan skabe træthed og andet ubehag.
  • Prismeglas (passiv behandling): Modsat positive og negative brilleglas som samler eller spreder lys, har prismeglas den egenskab at dreje lys. Er øjnenes hvileposition udad-drejet eller indad-drejet (i forhold til den normale parallelstilling), kan prismeglas dreje lyset hen mod hvilepositionen. Metoden har en begrænset anvendelse. Problemet hedder adaptation. Det betyder, at prismeglassets virkning hurtigt "spises" og styrken skal øges konstant for at opnå samme virkning. Årsagen er (og hold nu godt fast), at et normalt udviklet samsyn normalt forbliver normalt, netop, fordi vi har en normal adaptationsevne som tilpasser øjenmusklernes tonus til en bestemt hensigtsmæssig ydelse. Tilsvarende vil et samsyn som har den fejl at grundtonus er for høj eller svag, hele tiden returnere til udgangspunktet - uanset prismestyrke. Er den adaptive evne ikke god kan prismeglas være et godt hjælpemiddel. Men i almindelighed skal det anvendes med stor forsigtighed. Kvaliteten af den adaptive evne kan bestemmes, ligesom der findes metoder til at afprøve virkningen af prismeglas kortvarigt. Anvendelse af prismeglas er et speciale og bør kun udføres af erfarne fagfolk.
  • Træningsøvelser (aktiv behandling): Især hvis øjnenes finjusteringsevne eller såkaldte fusionsstyrke er svag er træning den optimale metode. Velvalgt og rigtigt udført træning virker hurtigt og meget kraftigt. Metoden fremtræder i dag som velunderbygget og godt dokumenteret. Samsynstræning kræver vejledning, og bedste vejledning leveres uden tvivl af erfarne fagfolk der har samsynstræning som hovedbeskæftigelse. Andet ville også være underligt. Tilfældig eller drypvis indsats fører ikke til kvalitet. Får du brug for hjælp i dette område, så spørg dig godt for.
Metoderne omtalt her, er beregnet til det man kalder små eller mellemstore samsynsfejl - som netop er de kategorier der skaber belastningsgener.
Meget store fejl kan kræve kirurgiske indgreb hvor øjnenes grundleje ændres. Som regel udføres det kun af kosmetiske årsager.
Endeligt kan en cocktail af metoderne lejlighedsvist komme i anvendelse.

Bemærkning:
Omtalen af samsynstræning er sådan set udtømt. Men fordi træningsterapi lejlighedsvist forkludres eller fejlagtigt bliver fremstillet kontroversielt ønsker jeg at knytte følgende personlige kommentar:
Den hyppigste samsynsfejl som plager mennesker hedder Konvergensinsufficiens. Oversat betyder det blot utilstrækkelig evne til at dreje øjnene indad.
Problemet opfattes ofte som banalt og behandles følgeligt derefter.
Mange mennesker er gennem tiden blevet rådgivet til at se mod blyanter, fingre eller andet - og føre tingesten gradvist tættere mod øjnene. Ellers intet andet.
Men, når problemet er en svag finjusteringsevne eller fusionsstyrke, er den korrekte diagnose Fusions konvergensinsufficiens, og den ovenstående rådgivning markerer topmålet af uforstand.
Årsagen er, at mennesker under cirka 45 års alderen, som regel automatisk forsøger at kompensere den svage fusionsstyrke ved at fokusere kraftigere. Derved opnås et større tilskud fra nærrefleksen til at dreje øjnene indad - og finjusteringsevnen aflastes.
Metoden virker også teknisk set, men skal ikke misbruges meget før det nu er årsagen til symptomerne.
Øvelser, hvor man blot ser mod genstande som føres tættere mod øjnene træner altså ikke det svage led, men belaster derimod yderligere den i forvejen hårdt arbejdende kompenseringsevne.
Personer, som har prøvet denne teknik beretter ofte om stærkt ubehag, samt at de i minutter eller timer efter ikke kan se tydeligt på langdistance eller synet varierer.
Årsagen er, at fokuseringsmuskulaturen har været så anspændt at den er gået i krampe, og personen nu har en midlertidig falsk nærsynethed. Følgeligt opgiver de fleste også hurtigt og bliver skuffede.
Dommen er hurtig og ligetil. Isolerede øvelser af den beskrevne type er tåbelige og en misforståelse.
Rigtig samsynstræning, retter sig mod den svage komponent og træner den - uden at blande nærrefleksen ind i billedet. Der skal anvendes en variation af metoder så den rigtige sværhedsgrad kan bestemmes. Resultaterne skal være let aflæselige og træningen gennemføres indtil man har passeret et i forvejen sat mål.
Læs evt. uddybning i artiklen "Blyant til næsen - og andre dumheder" Samt "bogstavallergi"
Top