Almene syn- og øjne øvelser til hjemmetræning - efter længerevarende problemer som følge af hjernerystelse og slag mod hovedet, samt almindelig genoptræning efter Whiplash-ulykke (WAD)
Stikord: Øjnenes versions- og vergenssystem; stabil og automatiseret fiksationsevne ved hoved- og kropbevægelse; integration til balancesans
Øvelserne er beregnet til genoptræning og justering af visuelle mekanismer i balancesystemet - efter nedbrud pga. hjernerystelse, slag mod hovedet samt piskesmæld. De gennemgår systematisk de reflekser og forbindelser der er mellem nakke, buegange og øjne - dvs. de sansemekanismer som registrerer hvad der foregår indeni os selv, samt i omgivelserne.
Øvelserne er organiseret om aktiviteter som er lette at lære, men kan varieres meget i sværhedsgrad. Meningen er, at man finder sit eget startniveau, og herfra gradvist øger sværhedsgraden. Er det meget svært at komme i gang, er man nok ikke helt klar til at starte endnu. Mit bud er så, at man enten behøver udvidet vejledning, eller bør vente. Omvendt finder "normale" mennesker hurtigt øvelserne meget lette og slet ikke udfordrene eller provokerende.
Men er krydsforbindelsen mellem orienterings- og balancefunktionen belastet, er sensivitetstærsklen også markant ændret. De fleste bliver meget hurtigt påvirkede og svimmelhed og kvalme opstår let. Der sker ikke nogen skade, og man skal ikke være bange for det. Men generelt er det bedre at stoppe inden symptomerne provokeres for stærkt. Og så træne ofte og regelmæssigt - med henblik på at øge kapaciteten og tolerancen. Generelt er det også klogt at sætte tid af til hvile efter øvelserne.
Er der lokale fejl i synsfunktionen kræver det naturligvis særskilt opmærksomhed. Både uddredning og behandling er i givet fald helt personlig og kan ikke adresseres i generelle vejledninger.
Ud over standardvejledningerne nedenfor, kan der suppleres med omfattende variationer. Efter behov arrangerer vi kurser for andre faggrupper; " Train the trainer ". Send os en mail hvis det bliver aktuelt.
Uddybende forklaringer kan kan læses under punktet piskesmæld
Januar 2009, Torben Helstrup
Nyt ! 2010: Øvelserne vises nu i videosektionen - se GENOPTRÆNING
Følgende pdf filer kan her downloades (højre klik hvis du bruger Internet Explorer):
Oversigt og intro 

Indledning 

Visuelle hjemmmetræningsøvelser 

Hovedryst 

Bageformsrotationer 

Klokkefiksation 

Ordfiksering 

Tommelfingerfiksation 
Top