Ofte stillede spørgsmål
|
Spørgsmålene er grupperet efter emne. Ord i kursiv er forklaret i leksikonnet.
Børn og unge: Hvad er der galt, når --- » 1. Mit barn har en meget kort læseafstand. Svar » 2. Mit barn lukker ofte det ene øje. Svar » 3. Det er en pine at læse lektier med mit barn - han / hun ser hele tiden væk, og bliver meget urolig. Svar » 4. Skolen siger mit barns øjne er OK, men jeg tvivler. Svar » 5. Mit barn har læsevanskeligheder, kan det være noget med øjnene. Svar Voksne: Hvad er der galt, når --- » 1. Jeg kan ikke vænne mig til skærmbriller (eller private briller med flydende overgang). Svar » 2. Jeg bliver meget træt i øjnene i løbet af arbejdsdagen, og får ofte hovedpine i panden. Svar » 3. Mit syn varierer i løbet af dagen, nogle gange er det helt sløret. Svar » 4. Mine briller er ikke i orden, men min øjenlæge og optiker siger de er OK. Svar » 5. Det er hårdt at læse i længere tid. Jeg bliver dårlig og svimmel. Svar » 6. Jeg har aldrig været den store læser, men det er blevet hårdere - og nu orker jeg ikke mere. Svar » 1. Er det sikkert. Svar » 2. Hvad koster det. Svar » 3. Er der tilskud. Svar » 1. Hvorfor er der ingen der sagt det før. Svar Svar til spørgsmålene: Børn og unge: » 1: En kort læseafstand hos børn er ret almindeligt, men varierer selvfølgeligt med barnets størrelse. Den normale læseafstand kaldes Harmon afstanden, og bestemmes ved at måle afstanden fra håndens midterste kno til albuen (+/- 3 cm). Når nye og spændende sager og ting skal læres og opleves, er en ekstrem kort synsafstand normalt. Det er en slags lup-teknik. Det centrale syn fyldes af hele detaljen og det perifere syn elimineres - og kan således ikke forstyrre. Så, en meget kort inspektionsafstand eller læseafstand er OK så længe opgaven er ny. Men udføres rutineopgaver markant under Harmon afstanden er der noget galt. Er der samtidig hoveddrejning, så det ene øje er tættere mod kroppens midtlinie, tyder det på et problematisk samsyn. Teknikken virker sådan, at næsen blokerer synet for det ene øje, og skaber derved nogen lettelse for et besværligt eller trættende samsyn. Men i det lange løb er det meget uheldigt. Overblikket går tabt og orienteringen mistes lettere. Yderligere er kropsholdningen indlysende usund, og formentlig skadelig for nakke og ryg over tid. Løsningen er i første omgang en grundig samsynstest af en specialist, hvor både sensoriske og motoriske færdigheder bestemmes (Obs ! Skole synstesten er ikke tilstrækkelig). En anden mulighed er, at synsfunktionen eller barnet er generelt umoden i forhold til opgaven, eller der er for meget uro omkring ham / hende. Barnet prøver at fylde hele opmærksomheden med opgaven og samtidigt udelukke alt andet. Er samsynet i orden, og anvendes denne strategi ofte, trænger barnet sandsynligvis til hjælp. En vurdering af skolelærer, evt. skolepsykolog anbefales. ********** » 2. Når det ene øje lukkes, ophæves samsynet. Sker det ofte, er det et alvorligt signal om et problematisk samsyn. En grundig samsynstest anbefales. ********** » 3. Tvungen lektielæsning kan blive en pest og være tæt på at splitte familier ad. Årsagerne kan sikkert være mange, og er problemet omfattende, skal der der sikkert søges hjælp flere steder. Erfaringsmæssigt har jeg dog gennem årene mødt for mange tilfælde, hvor hovedårsagen kunne tilskrives banale samsynsfejl. Mellemstore samsynsfejl er trættende og skaber ubehag. Børn sætter ikke ord på generne og klager ikke - de tror det skal være sådan. Almindelige synsprøver fanger dem ikke, det kræver en grundig test af en erfaren fagperson. Fungerer barn og familie iøvrigt godt, anbefales derfor afprøvning af samsynet i første omgang. ********** » 4. Skolen foretager ikke synsprøver. En part af barnets sundhedscheck er at bestemme synsstyrken (som ikke må forveksles med brillefejl og synsfejl). Det vil sige, at evnen til at se små bogstaver på langdistance bestemmes. Er barnet nærsynet eller har store bygningsfejl fanges det her. Men har barnet langsynethed eller samsynsfejl som trætter i læseafstand, afsløres det ikke. Nogle skoler afprøver yderligere dybdesynet (en såkaldt Stereopsis test). Er testen normal, vidner det om, at samsynet har gennemgået den normale udvikling i 0 - 6 års alderen. En værdifuld oplysning, men testen fortæller intet om det motoriske samsyn og evt. besvær med at integrere synet fra de to øjne. Anden information er en misforståelse og vildledende. Er der væsentlige synsfejl i familien, eller har du mistanke, skal du kontakte en autoriseret optiker eller øjenlæge (er barnet under 10 år, skal førstegangs-undersøgelsen altid foretages hos øjenlæge). ********** » 5. Ja, men det må ikke forveksles med egentlig ordblindhed. Begrebsforvirringen på feltet er omfattende, så forklaringen er desværre ikke kort. Men den er på klart dansk, så hæng bare på. Først. Årsagen til ordblindhed er ikke helt klarlagt. Men de fleste forskere mener, det optræder som følge af fejlfunktion i nogle af hjernens sproglige områder. At det forholder sig sådan kan bla. ses af, at blinde og seende personer har nogenlunde samme fordeling og typer af læsevanskeligheder. Den blinde person læser blindskrift via følsomheden i fingerspidserne, den seende transporterer bogstaver og ord via øjnene. Men i begge tilfælde aktiveres nogenlunde de samme hjerneområder, og før der opstår mening fra det læste, skal signalerne altså først bearbejdes i hjernens sproglige områder. Afhjælpning af læsevanskeligheder er derfor et arbejdsfelt som pædagoger og psykologer primært tager sig af - og ganske berettiget med baggrund i ovenstående. Men desværre ofte så nidkært, at man lejlighedsvist overser ellers ret indlysende problemer med sanseorganerne som sender signalerne afsted. Følgende eksempel til belysning: Forestiller vi os det grimme uheld, at vores blinde person kommer til at sætte sin læsehånd på en varm kogeplade, så vil han gå en periode i møde med svære læsevanskeligheder. Når følsomheden nedsættes og den normale automatik sættes ud af spillet, bliver det frygteligt anstrengende at tolke omverdenens signaler. Når signalet er svagt og "støjen" er høj, kræver forståelse ligefrem mental anstrengelse og koncentrationsevnen belastes kraftigt. Samme gælder f. eks. også vores høresans. Prøv selv følgende eksperiment: Sæt en radiomodtager "skævt" på kanalen således at signalet er svagt og støjen er markant. Prøv nu at lytte, og forstå, en en udgave af radioavisen. De fleste voksne normale mennesker magter opgaven i 2 - 5 minutter, så må de opgive, helt udmattede. Præcist det samme gælder også for øjnene, og har du mod på flere eksperimenter så prøv følgende: Læs en almindelig avis i den absolut kortest mulige afstand du kan fokusere teksten helt tydelig. Igen kan de fleste voksne normale mennesker være med i 2 - 5 minutter, så må de opgive. Undervejs opstår et stigende ubehag, trækken i øjnene, spændthed i panden, teksten slører eller dobbeltkonturerer, bogstaverne bevæger sig, forståelsen daler markant, og der opstår en ubændig trang til at holde op og foretage sig noget helt andet. Opstår symptomer i samme boldgade hos børn når de læser, er der al mulig grund til at mistænke svigt i øjnenes funktion. Men problemet er ofte, at børn ikke klager sig som voksne. De sætter ikke ord på og vil bare helst undgå læsesituationen. Selv ved objektivt påviseligt koordinationssvigt, inklusiv ufrivilligt dobbeltsyn, høres sjældent deciderede klager. Det er en voksen opgave at afkode børnenes signaler. Kompetencen her til er selvfølgelig afgørende, men forældre kan komme meget langt ved at afprøve det tidligere omtalte "kort-læseafstand" eksperiment, selv føle nogle af symptomerne, og på den baggrund udspørge til barnets synsoplevelser ved læsning. Tænk på, at en normal synsfunktion hverken føles eller mærkes på nogen måde, den virker bare. Er der jævnlige eller markante afvigelser her fra, er der i princippet noget galt. Spørgsmålet er nu bare om det kan udredes. I modsætning til andre sanser, er synssansen overordentlig kompliceret. Den fylder rigtig meget i en menneskehjerne, og vi har stadig tilgode at forstå hvordan den egentlig virker. Man kan derfor heller ikke måle og definere en skarp grænse mellem det normale og unormale syn. Men meget er kendt, og der er god belæg for at mistænke visse samsynsfejl for at afstedkomme ovenstående symptomer - både hos voksne og børn, og uanset om der samtidigt er egentlig ordblindhed eller ej. Problemet er næppe omfattende, og skønnes at optræde med en hyppighed på 3 - 5 % i den almene befolkning. Sammenfattende kan siges, at synsfunktionen i sig selv kan være så belastende at anvende, at det kræver mental anstrengelse at se tekst - med deraf afledte virkninger for evnen til forståelse og koncentration. Det findes givetvist i mange grader og er ikke nogen nem sag at afgøre. Men fordi det er svært, er det ikke noget argument for at se bort fra det. Når ting er indviklede, kalder det især på omtanke og sund fornuft. Er der mistænkelige symptomer, kræver det selvfølgelig en omhyggelig kortlægning og testning. Alle mulige quick-tests på det almene marked er helt utilstrækkelige, men især gælder fagpersonens viden og evne til at planlægge og afkode testresultater. Feltet er helt klart et specialområde. Forældre, som søger vejledning, bør spørge grundigt ind til fagpersoners erfaring på dette felt. Og værd at bemærke. Bunder læsevanskelighederne i svigt ved øjnenes koordination, er der som regel meget hurtig og effektiv hjælp at hente. Se evt. også artiklen Bogstav-allergi Svar til spørgsmålene: Voksne: » 1. Skærmbriller, og flerstyrkebriller generelt, bliver som regel aktuelle når vi begynder at blive voksne (dvs. fra ca. 40 - 45 års alderen). Årsagen er, at fokuseringsevnen gradvist aftager med alderen - i takt med stigende visdom. Ovenstående påstand er kun underbygget omkring fokuseringsevnen, men vi er nok mange der oplever det sådan. Almindeligvis kompenseres den aftagende fokuseringsevne med læsebriller eller flerstyrkeglas - i en eller anden udforming. Skærmbriller, er i princippet en variation af private flerstyrkeglas. Særlige synsafstande eller ergonomiske forhold gør, at udformningen og placeringen af synsområderne i glassene, er forskellige. Men for begge typer gælder, at efter kort tids tilvænning fungerer de normalt helt uproblematisk, og til stor glæde for langt de fleste brugere. Når de ikke fungerer, er der noget galt. Første punkt er at afgøre, om de er blevet fremstillet helt korrekt. Flerstyrkeglas er individuelt bestemt, og skal monteres helt præcist foran øjnene. Andet punkt er, at kontrollere for små og mellemstore samsynsfejl. Den mest almindelige type der driller, hedder Fusions- konvergens- insufficiens, og er netop kendetegnet ved overaktivitet i fokuseringsevnen (overbrug af nærrefleksen). Den korrekte læsestyrke i de nye briller hæmmer denne strategi, og kan medføre anstrengte øjne og hovedpine. Problemet har altså ligget der som en tidsindstillet bombe i mange år, og forbliver der også, hvis man ikke gør noget. Behandlingen er først og fremmest samsynstræning, hvor den mangelfulde fusionskraft opøves. Erfaringerne er rigtigt gode på dette område. Hastværk er ikke nødvendigt, der er ikke noget akut over situationen. Men planlæg at gøre noget ved det. Efter genernes debut, øges de somregel efterhånden som fokuseringsevnen yderligere aftager (som er helt uundgåeligt). En sjældnere type samsynsfejl, som virkeligt skaber ubehag i forbindelse med flerstyrkeglas, er skjult skelen i A-form. Kort fortalt betyder det, at øjnenes hvilestilling er udaddrejet, og vinklen øges ved nedadblik. Læseområdet i brillen er somregel placeret i bunden, men når blikket sænkes opstår uro og ubehag, og blikket hæves straks igen - men midt i brillen er ingen læsestyrke og man ser utydeligt. Regnestykket går aldrig op. Der er to muligheder for afhjælpning af problemet. Første, er skifte til enkelt-styrke læsebriller, hvor man kan se i midten eller toppen af dem. Anden, er samsynstræning, hvor man opøver fusionskræfterne til at overkomme den skjulte skelen. ********** » 2. Små og mellemstore samsynsfejl har netop den egenskab, at vi kan kompensere og overkomme dem med en ekstra anstrengelse. Træthed i øjnene og hovedpine kan vi få af utallige ting. Men er der en rimelig tæt sammenhæng mellem nærarbejde og debut af generne, er sandsynligheden for samsynsfejl stor (forudsat at brillerne er i orden). Hovedpiners smerteprofil er ofte noget mudrede. Det er jo ikke ualmindeligt, at mennesker har flere skavanker på en gang. Men belastningshovedpiner fra øjnene, er somregel sådan; a) den er der ikke om morgenen, men kommer efter nogle timers arbejde eller sidst på eftermiddagen; b) den har sæde i panden, over og bag øjnene; c) man bliver ikke lagt i sengen af den, men den er stærkt irriterende og trættende; d) hvile lindrer altid, og efter en god nats søvn er den altid væk. Det er heller ikke ualmindeligt, at ovenstående smerteprofil forleder til mistanke om kronisk bihulebetændelse. Men her er det væsenligt at huske på, at infektionshovedpiner generelt er værst om morgenen og aftager i løbet af dagen. Belastningshovedpiner, som stammer fra øjnene, starter og slutter præcist omvendt. Andre hovedpine typer, især hvis de er pludseligt opstået eller hvis du vækkes om natten, kræver henvendelse hos din læge. ********** » 3. Samsynsfejl, som kompenseres med en ekstra fokuseringsydelse (via nærrefleksen), kan skabe midlertidige perioder med Falsk nærsynethed. Fænomenet bemærkes oftest om vinteren. Mange færdes i trafikken, både morgen og aften, i mørkeperoden. Om morgenen ses vejskilte og lignende normalt, men samme er helt slørede om aftenen. Forklaringen er, at fokuseringsmuskulaturen har været så hårdt på arbejde i løbet af arbejdsdagen, at den kramper - og tager adskillige timer til at nå tilbage til sit normale hvileleje. Optræder det ofte er det betænkeligt. Hyppige perioder med Falsk nærsynethed mistænkes for at fremme vækst af rigtig nærsynethed. ********** » 4. Ja, mærkeligt. Men i mange år har vi haft en tradition for at fagfolk ved bedst. Underligt, forstået på den måde, at du selv jo selv unægteligt er den eneste der ved hvordan dine øjne føles. Men et godt udgangspunkt er, at normale øjne mærker man slet ikke - de virker bare. Er der forhold som gør, at man ofte eller konstant føler øjnene eller mangler ved synet, er der noget galt. Ingen diskussion om det. Spørgsmålet er nu bare om man kan finde årsagen. Oftest er en standard øjenlæge undersøgelse en status over øjnenes sundhedstilstand. Er der intet at bemærke, får du at vide at de er normale. Oftest er en synsprøve hos optiker en ren brilleglasbestemmelse. Begge steder kan du møde op flere gange, og insistere på at komme hele vejen rundt - og så måske få afsløret synderen. Efter min erfaring, er små og mellemstore samsynsfejl et relativt svagt kompetancefelt generelt. Undersøger man ikke hensigtsmæssigt for dem, finder man heller ikke noget. Gennem årene har jeg set en hel del "smuttere", så måske skal forklaringen søges her. Ellers må du møllen forfra igen - læge, øjenlæge osv.. ********** » 5. Er generne ret entydigt knyttet til læsning (og brillerne i orden), tyder det på en ret svær udgave af en samsynsfejl. Samsynsfejl hos voksne mennesker opstår ikke ud af det blå. Er generne opstået ret pludseligt, skal du til en øjenlæge eller neurologisk undersøgelse. Har du været der, skyldes generne som regel "gamle skader". Det vil sige, at samsynsfejlen har været der hele tiden, men du har været i stand til at kompensere den. Almen svækkelse, sygdomsperioder eller slag mod hovedet kan medføre, at kompenseringsevnen svækkes eller ophører. Samsynstræning og / eller specielle prismeglas kan sandsynligvis hjælpe dig. ********** » 6. Generne tyder på, at du har en samsynsfejl som du gradvist er blevet dårligere til at kompensere. Oftest er samsynsfejlen af den type, som hedder Fusions-konvergens-insufficiens. Den kompenseres ofte ved at overaktivere fokuseringsevnen - for at opnå maksimal virkning fra nærrefleksen. Men fokuseringsevnen mistes med alderen, og teknikken svigter gradvist. Det er på tide du får en grundig samsynstest. Er årsagen ovennævnte samsynsfejl, kan samsynstræning helt sikkert hjælpe dig. Svar til spørgsmålene: Træningsbehandling: » 1. Ja, det må man sige. Træningsbehandling er ikke nyt. I forskellige udgaver har man arbejdet med det i over hundrede år. Men, som ved andre indviklede biologiske områder, har man ikke noget entydigt og endegyldigt bevis. Mennesker er trods alt ret komplicerede. Men man har mange mindre og gode undersøgelser, og den sammenfattende konklusion er, at både diagnose og behandling fremtræder sikker og underbygget. ********** » 2. En behandling gennem det offentlige sundhedsvæsen er gratis. Men det kan være svært at komme til fadet. Øjenlægerne er flaskehalsen med lange ventetider, og træningskapaciteten er meget beskeden. Mig bekendt, er ca. 12 personer helt eller delvist beskæftiget i øjeblikket. Fordelingen er helt håbløs, een i Jylland, een på Fyn og resten fordelt på Sjælland. En privat behandling, af en standard samsynsfejl (Fusions-konvergens-insufficiens-typen), koster typisk mellem 4000.00 og 5000.00 kroner, afhængig af sværhedsgrad og træningsindsats. De to behandlingssystemer er ikke ens, og som privat behandler vil jeg fremhæve min egen udgave. Arbejdsmetoden er meget gennemarbejdet og fleksibiliteten er suveren. Se evt. også artiklen: Blyant til næsen ********** » 3. Nej. Der er normalt ingen tilskud til privat behandling. Man kan modtage den offentlige service eller betale selv. Sygesikringen Danmark giver heller ikke noget. De har for få medlemmer med erkendte samsynsfejl, til at stemme området ind på tilskudslisten (endnu). Svar til spørgsmålene: Generelt: » 1. Ja, det er både underligt og uansvarligt, og nogen rigtig god forklaring har jeg ikke. Personer, som har levet med samsynsfejl i mange år, og oplevet, at få måneders træning kan lette deres liv betydeligt, får ofte en periode med både vrede og frustration. Mange kan berette om ændrede livsbaner; studier, arbejde og personlige gener, som de nu i bund og grund opfatter som overflødige. Og det er mit løfte til dem om oplysningsvirksomhed, jeg nu indfrier. De har selv lokaliseret deres besvær til øjnene, været til mange synsundersøgelser og i det hele taget prøvet mange mærkelige ting. Men ingen har fortalt dem om samsynsfejl eller henvist dem til det rigtige sted. "Nogen burde få bank". Den udtalelse har jeg hørt mange gange. Men problemet er, at det er svært at udpege nogen rigtig ansvarlige. Selv om området har været kendt i mange år, er det blevet opfattet som tidskrævende, besværligt og kun relevant for en lille del af befolkningen. Opmærksomheden er derfor svag, og vi har aldrig fået en tradition for den del af synsplejen. Eneste trøst er, at opmærksomheden er stigende i disse år. |